Skov

Retningslinjer for skov

Skovene spiller en væsentlig rolle med sigte på at

  • bevare og øge den biologiske mangfoldighed i den danske natur,
  • beskytte grundvandet og mindske næringsstofbelastningen af overfladevand (søer, åer og kyster),
  • minimere klimaændringerne som følge af CO2 belastningen,
  • give et rekreativt rum til friluftsaktiviteter, spadsereture eller blot som et sted at finde ro og få naturen 'ind under huden'.

De mange gevinster, der er forbundet med skove, har bl.a. betydet en national beslutning om, at det danske skovareal skal fordobles over en trægeneration. Det betyder, at skove skal dække 20 - 25 % af landet inden år 2100.

Det er byrådets mål at

  • Medvirke til at fastholde eller opnå en høj biodiversitet gennem skovrejsning.
  • Bidrage til at forbedre beskyttelsen af grundvand og overfladevand gennem skovrejsning.
  • At øge den rekreative værdi ved at lette borgernes adgang til skov gennem skovrejsning.
  • Skovrejsning ikke sker på en sådan måde, at hensynet til natur-, kultur- og landskabelige værdier, udnyttelse af råstoffer, byudvikling eller placering af vindmøller tilsidesættes.
  • De kommunalt ejede nåleskove omlægges til blandingsskove med vægten lagt på hjemmehørende arter.
  • Skabe attraktive boligområder bl.a. ved at give mulighed for at etablere bynær skov.

Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at

  • Begrænse muligheden for skovrejsning på arealer, der kan hæmme udveksling af artsindivider mellem lysåbne naturtyper.
  • Fremme skovrejsning på arealer, der ligger i indvindingsopland til vandværker eller i områder med særlige drikkevandsinteresser.
  • Fremme skovrejsning på arealer nær bymiljøer og kommende boligområder.
  • Begrænse muligheden for skovrejsning på arealer, der hindrer øvrige kommunale planer (f.eks. lokalplaner og udpegede vindmølleområder), ligger indenfor råstofområder, bevarings-værdige landskaber, indenfor kulturmiljø og kirkezoner.
  • Plante og kontrollere selvforyngelser i henhold til de skovudviklingstyper, som fremgår af kommunens vedtagne skovcertificering.
  • Udpege skovrejsningsområder, hvor kommunen i særlig grad ønsker skov og udpege områder, hvor skovrejsning er uønsket. (se bilag 4).

Retningslinjer - for udpegede skovrejsningsområder

  1. Allerede anlagt skov i område, hvor skovrejsning er uønsket, kan gentilplantes efter en kommunal vurdering på baggrund af udpegningsgrundlaget. Offentlig ejet skov skal, da det er fredskovpligtigt, altid genplantes. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer betragtes som flerårig afgrøde og er derfor undtaget. Træerne kan dog ikke efterfølgende blive stående, da de så betragtes som skov.
  2. Der vil kunne tillades skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket, hvis tilplantningen ikke strider mod grundlaget for udpegningen.
  3. Skovrejsning vil ikke kunne finde sted hvor,
    1. Tilplantning hæmmer udveksling af artsindivider mellem lysåbne naturtyper eller på anden måde hindrer opretholdelse eller styrkelse af biodiversiteten.
    2. Tilplantning hindrer indkig til kirker, fortidsminder eller slører værdifulde landskabskonturer som f.eks. ådale og geologiske karakteristika.
    3. Udpeget kulturmiljø og kulturarvsarealer kan påvirkes negativt af tilplantning.
    4. Eventuelle råstoffer i udpegede råstofgraveområder og råstofinteresseområder er uudnyttede.
    5. Tilplantning er placeret indenfor eller nærmere end 2 km vest for et i kommuneplanen udpeget vindmølleområde.
    6. Tilplantning over 25 meter er til gene for indflyvningsplan til en flyveplads samt på forsvarets arealer, når tilplantning hæmmer oversigtsforhold og radarsignaler.

Baggrund

Skovene øger borgerens mulighed for at opleve naturen. Her vil der være mulighed for mange friluftsaktiviteter samtidig med, at man kan opleve 'skovens dybe stille ro'. Især bynære skove er meget besøgte og har en stor og alsidig rekreativ værdi.

Det er internationalt vedtaget, at tilbagegangen i biodiversiteten skal stoppes inden 2020. En af grundene til tilbagegangen er den øgede opsplitning af landskabet, hvor naturområderne bliver færre, mindre og beliggende i større afstand fra hinanden. Det medfører, at udveksling af artsindivider mellem de enkelte naturområder er stærkt begrænset. Dette reducerer den genetiske variation, og populationer risikerer at gå til grunde. Derfor er det vigtigt at fastholde muligheden for udveksling af artsindivider.

Skovene er levested for mange fugle, pattedyr, insekter og planter, og skovrejsning de rigtige steder kan derfor medvirke til at bevare og øge biodiversiteten i et landskab domineret af landbrugsjord. Skovrejsning de forkerte steder kan til gengæld hæmme eller helt hindre udveksling af artsindivider mellem lysåbne naturtyper, og dermed medvirke til at fastholde en faldende biodiversitet.

I Herning Kommune er der vedtaget en naturpolitik, der underbygger det nationale mål for skovrejsning. I Herning Kommune skal det kommunale skovareal således øges med 2,2 % inden 2025. Af det samlede areal skal de 20 % være biodiversitetsskov og urørt skov - det vil sige skov, der drives med øget biodiversitet som eneste formål, og skov, hvor der ikke sker driftsmæssige indgreb, og hvor der efterlades mindst 5 m³ dødt træ pr. hektar i form af stammer. Dette vil give skov med varieret arts- og aldersstruktur, der skaber levesteder for en bred vifte af arter tilknyttet forskellige skovmiljøer - arter der ikke har plads i en produktionsskov, hvor alder og arter er mere homogene, og træerne fældes, inden de segner selv.

Skovtilplantning kan reducere næringsstofbelastningen til søer, åer og indre danske farvande. Når først skoven er etableret, vil den ikke kræve tilførsel af de samme mængder sprøjtemidler og gødning, som dyrkning af afgrøder vil. Derfor kan skovetablering øge vandkvaliteten i både grundvand og overfladevand.

Skovenes evne til at ophobe CO2 kan medvirke til at sænke CO2 belastningen, der ses som den væsentligste årsag til de klimaændringer, der bl.a. medfører ekstreme skybrud.

Skovens miljøgevinst er også blevet en del af regeringens landbrugspakke, idet skovrejsning er et af de frivillige kompenserende virkemidler, der skal sikre, at landbrugets udledning af kvælstof ikke øges. I sidste kommuneplan (2013 -2024) udvidede kommunen de positive skovrejsningsområder med 25 %. Dertil kommer yderligere udvidelser i denne kommuneplan i forbindelse med udlægning af bynære skovrejsningsområder. Der menes således fortsat at være uudnyttet potentiale i de positive og neutrale skovrejsningsområder til at kunne imødekomme landbrugspakkens mulighed for skovrejsning.

Områder hvor skovrejsning er ønsket (positivt skovrejsningsområde)

Positive skovrejsningsområder er udlagt, hvor Herning Kommune i særlig grad ønsker skov. For at øge beskyttelsen af grundvandet er der udlagt positive skovrejsningsområder indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indenfor indvindingsoplande til vandværker.

Herning Kommune har udvidet de positive skovrejsningsområder, så det bliver muligt at rejse bynær skov.

Omkring beskyttede vandhuller i positive skovrejsningsområder er der lagt en 30 meter zone, hvor der ikke er positiv skovrejsning. Dette skal afhjælpe en mulig tilstandsændring af vandhullet, som følge af skyggedannelse og løvnedfald, hvis de omkringliggende arealer tilplantes.

Skovbrynene er vigtige for biodiversiteten. De kan indeholde et stort antal træ- og buskarter, kan være voksested for en righoldig urtevegetation og hjemsted for mange dyr. Ved nyanlæg af skove er det særligt fremmende for biodiversiteten med uregelmæssige skovgrænser, med lysåbne partier i skoven og med korridorer uden trævækst mellem de lysåbne partier, der er så brede, at solen kan trænge ned til skovbunden. Ved etablering af skov indenfor kommunens Grønne Struktur udpegning vil kommunen lægge særligt vægt på tiltag, der fremmer biodiversiteten.

Generelt er det tilstræbt, at de udpegede områder følger naturlige linier i landskabet (matrikelskel, læhegn, vandløb o.lign.), for at kunne "se udpegningerne i felten".

Udpegning af positive skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov. Men områdets status som skovrejsningsområde vil indgå i kommunens konkrete sagsbehandling ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning.

I følge Bekendtgørelse af Lov om Luftfart er der fastsat en højdegrænse på 25 meter for bebyggelse, beplantning, master med mere. i indflyvningszone til lufthavne og flyvepladser. Denne højdebegrænsning vil blive sikret overholdt i den konkrete sagsbehandling, hvor der indsættes vilkår om maksimal træhøjde på 25 meter, for de skovprojekter, der ligger helt eller delvist i indflyvningszone.

Anden lovgivning (f.eks. naturbeskyttelsesloven, planloven og habitatdirektivet) medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades.

Områder hvor skovrejsning er uønsket (negativ skovrejsningsområde)

Områder hvor skovrejsning er uønsket udpeges, fordi skov kan være i strid med andre interesser som f.eks. fragmentering af lysåbne naturområder, indkig til gravhøje ud over 100 meter beskyttelseszonen, kirker, kulturhistoriske værdier, landskabelige værdier, vindmølleområder og råstofindvinding. Hvis biodiversiteten fortsat skal fremmes (EU's 2020 mål) er et af virkemidlerne at lette udveksling af artsindivider mellem de lysåbne naturområder. Skovtilplantning vil kunne virke som en uoverkommelig barriere for udvekslingen, og derfor er der udpeget negative skovrejsningsområder, hvor det er vurderet, at skovtilplantning vil virke som en begrænsning for udveksling af artsindivider mellem naturområder.

I forbindelse med udpegning af vindmølleområder, er det vigtigt, at der ikke sker skovtilplantning på arealer, der kan påvirke vindressourcen til møllerne. Derfor er de udlagte vindmølleområder i kommunen udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket, ligesom der er udpeget negative skovrejsningsområder i op til 2 km vest for vindmølleområderne.

Kommunen ønsker at beskytte råstofforekomster, så de ikke beslaglægges til andre formål. Derfor er råstofinteresseområder og/eller råstofgraveområder udpeget som negative skovrejsningsområder, og tilplantning kan først ske, når råstoffet er udnyttet.

Kulturmiljø er udpeget i kommuneplanen på baggrund af kulturhistoriske værdier. Her er det vigtigt, at skovrejsning ikke modarbejder bevarelsen af disse kulturhistoriske værdier, og kulturmiljøer er derfor udpeget som negative skovrejsningsområder.

Hvis markante landskabstræk fortsat skal være synlige i terrænet er det vigtigt, at der i en række områder ikke sker tilplantning. Derfor er der udpeget negative skovrejsningsområder i nogle af de ådale, hvor der ikke er åbeskyttelseslinje, i områder mellem nærmeste offentlige vej og åbeskyttelseslinjer samt i områder, der er udpeget som bevaringsværdige landskabsområder.

For at bevare indkig til kirker fra offentlig vej, er nogle kirker - udover kirkebyggelinjen - omfattet af kirkezoner med begrænset højde for byggeri. Disse zoner er udpeget som negative skovrejsningsområder, idet skovrejsning i disse zoner ligeledes kan være uhensigtsmæssig for indkigget til kirken.

Generelt er det tilstræbt, at de udpegede områder følger naturlige linjer i landskabet (matrikelskel, læhegn, vandløb o.lign.), for at kunne "se udpegningerne i felten".

Ønsker man skov i områder med negativ skovrejsning, kræver det en tilladelse fra kommunen. Nogle steder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan skovtilplantninger efter en konkret vurdering tillades, hvor dette ikke strider mod grundlaget for udpegningerne. Hvis man ønsker skov indenfor Grøn Struktur udpegningen vil kommunen lægge særligt vægt på tiltag, der fremmer biodiversiteten, f.eks. uregelmæssig skovgrænse, lysåbne partier og korridorer uden trævækst mellem de lysåbne partier, der er så brede, at solen kan trænge ned til skovbunden.

Plantninger på under ½ ha (vildtremiser, læhegn o.lign.) med en mindste afstand på 20 meter mellem plantningerne, defineres ikke som skov, og kan derfor gennemføres uanset byrådets mål og retningslinjer. Det kan dog stadig kræve tilladelser efter anden lovgivning.

Øvrige områder (neutralt område)

Størstedelen af det åbne land er hverken udpeget til positivt skovrejsningsområde eller til område, hvor skovrejsning er uønsket. Her er der stadig mulighed for tilplantning. Anden lovgivning (f.eks. naturbeskyttelsesloven, planloven og habitatdirektivet) medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades.