Kulturhistorie

Retningslinjer for kulturhistorie

Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Kommuneplanen skal sikre bevarelse af de kulturhistoriske elementer og miljøer.

I de senere år er man blevet mere og mere opmærksom på, at kulturarv ikke kun kan omfatte enkeltstående bygninger eller enkelte genstande, men at kulturarv også kan være en helhed af mange elementer. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Fortidsminder, kirker, sten- og jorddiger og deres omgivelser er sikret via lovgivning.  Andre kulturspor er beskyttede, fordi beboerne tager vare på dem. Herning Kommune ønsker at sikre såvel disse kulturspor som yderligere en række kulturmiljøer, bygninger og parkanlæg, som vist på kortbilag 6, så vi bevarer fortællingen om livet i kommunen fra de ældste bosættelser og frem til nutiden.

Områdets særlige kulturværdier er med til at præge vores identitet. I et historisk perspektiv er det særligt to områder, som har og har haft betydning. Det er heden og dens opdyrkning samt Tekstilbyen Herning. I dag kan man flere steder opleve de oprindelige heder. Blandt andet ved Ørre, Oustrup, Trehøje, Præstbjerg, Tihøje, Vind kan man se blomstrende lyng, guldblommer og græssende får. Men kommunen rummer også andre kulturværdier, hvis betydning rækker ud over kommunegrænsen, herunder det fredede Søby Brunkulsleje og Ørnhøjbanen.

Herning Kommune har en særlig forpligtelse til at behandle kulturværdierne med omhu. Samtidig er der særlige muligheder for at inddrage kulturmiljøerne i udvikling og profilering af Herning Kommune. Det kan ske blandt andet gennem kortlægning af nye såvel som eksisterende kulturmiljøer.

At et område er registreret som et kulturmiljø betyder ikke, at det ikke kan ændres, men at eventuelle ændringer skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Ved at tydeliggøre kulturarven kan man give en bydel nye kvaliteter og fremhæve områdets identitet, der kan danne grundlag for en videre udvikling.

Herning Kommune vil i planperioden kvalificere de allerede udpegede kulturmiljøer gennem KIP-metoden (Kulturhistoriske Interesser i Planlægningen), der belyser de væsentligste, mest repræsentative eller tidstypiske kendetegn ved et givent område via en række prioriteringskriterier. Prioriteringskriterierne omfatter blandt andet områdets fortælleværdi, autenticitet, arkitektur og sammenhæng med omgivelserne. Prioriteringskriterierne synliggør således hvor det er hensigtsmæssigt at udvikle kulturmiljøet, og hvor der skal være særlig opmærksomhed på at bevare de eksisterende kendetegn.

Herning Kommune vil desuden på sigt udpege yderligere regionale kulturmiljøer i Herning Kommune, som kan være med til at fortælle historien om Herning.

Tekstilbyen Herning

Tekstilbyen Herning er et af Danmarks 25 industriminder af national betydning, som er udpeget af Kulturarvsstyrelsen i 2007. Tekstilbyen strækker sig over Herning, Birk og Hammerum. Tekstilbyen udgør et centrum i et større område, som er præget af tekstil- og beklædningsindustriens blomstring i årene 1950-1970.

Op gennem 1900-tallet har tekstil- og beklædningsindustrien været med til at rykke byens grænser. Industriel produktion af trikotage og konfektion foregik i boligernes udhuse og høje kældre. Nye fabriksbygninger blev placeret i byens udkanter og der blev skabt en infrastruktur, som gjorde det let for virksomhederne at transportere råvarer ind og færdigvarer ud.

Områder med tekstilindustri er i dag en naturlig del af byens rum. Som kulturmiljøer fortæller de bl.a. om flere af tekstilfabrikanternes evne og vilje til at tilknytte nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. Tekstilindustrimiljøerne fortæller også om en periode med eksplosiv vækst, og ikke mindst fortæller de om hverdagen for de mennesker, som boede i byen og havde deres arbejdsliv i tekstil- og beklædningsindustrien.

I 2010 gennemførte Herning Kommune i samarbejde med Museum Midtjylland en historisk undersøgelse og registrering af tekstil- og beklædningsindustriens bebyggelsesmiljøer indenfor udpegningsområdet. Dermed er der skabt ny dokumentation om industriens udvikling.

I 2012 er der lavet en digital formidling af Tekstilbyen Herning i "Digitale Tråde" som er Museum Midtjyllands app til smartphones. Målet er, at nå ud til flere.

Det er byrådets mål at

  • Bevare kulturarven i byen og i det åbne land.
  • Kortlægge de kulturhistoriske værdier og elementer som identitetsskaber i lokalområdet og profilering af kommunen.
  • Synliggøre og markedsføre Tekstilbyen Herning.

Byrådet vil arbejde for sit mål ved at

  • Sikre og værne kulturarven både i byen og det åbne land.
  • Indsamle viden om og dokumentation af de kulturhistoriske bevaringsværdier til brug for vurdering af, hvorledes hensynet til kulturmiljøer og kulturelementer varetages bedst muligt.
  • Støtte formidling af kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier på en måde, der giver borgerne og besøgende indblik i og forståelse for de værdier, der skal beskyttes.

Retningslinjer

  1. Ved planlægning i områder angivet på kortbilag 6 skal de kulturhistoriske interesser inddrages i samme grad som øvrige interesser. Der skal foretages en vurdering af, om områdets nye anvendelse vil kunne skade kulturmiljøet.
  2. I beskyttelsesområder omkring kirker må byggeri, tilplantning og lignende ikke skæmme kirker og deres omgivelser. Retningslinjen omfatter beskyttelsesområder vist på kortbilag 6.
  3. Indenfor områder udpeget som nationalt industriminder skal lokalplanlægning, ændringer af bybilledet, ombygning og udbygning af enkeltbygninger samt nybygning ske på grundlag af en historisk undersøgelse og registrering af det pågældende område og de berørte bygninger. Se kortbilag 6. Der skal ved vurdering af eventuelle ændringer lægges særlig vægt på, at bevare industrimindets udtryk i bybilledet.
  4. Indenfor områder udpeget som nationalt industriminde eller områder registreret som kulturmiljø kan bevarende lokalplaner benyttes til sikring af de kulturhistoriske værdier.
  5. Områder udpeget som særligt værdifulde kulturmiljøer fremgår af kortbilag 6. Inden for disse områder skal det så vidt muligt undgås at inddrage areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier. Det skal tilstræbes at eventuelle nye anlæg og bebyggelser bliver udformet og placeret således, at der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier.
  6. I det åbne land og i byzone bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre ændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser herunder kulturmiljøer jf. kortbilag 6 samt fredede og bevaringsværdige bygninger.
De særlige værdifulde kulturmiljøer
Særligt værdifulde kulturmiljøer Bærende kulturhistoriske værdier
Aulum Station Aulum station og omkringliggende typiske stationsby-huse.
Herning by Herning Kirke, -torv samt kvarteret nord for kirken med flere bygninger med høj bevaringsværdighed.
Herning messe- og kongrescenter MCH har igennem mange år været et markant fyrtårn, der har sat Herning på det nationale og internationale landkort.
Herning Museum med Museumsparken Museumsbygning og frilandsmuseum.
Herningsholm med parkanlæg Herregård.
Skarrildhus  
Parker og grønne anlæg

Mindeparken, Herning.

Nordre Kirkegård, Herning.

Hosebinderlaugets gårdhave, Herning.

Vestre Anlæg, Herning.

Søndre Anlæg, Herning med Knudmosen.

Jens Jensens Anlæg, Haderup.

Skjern Å Nørre Kanal og Sandfeld-Hesselvig Kanal

Kanaler og engvandingsanlæg, der danner Danmarks største engvandingssystem.

Tjæreovnene ved Hesselvig.

Søby Kanal Del af foreslået nationalpark Skjern Å med udløber til Rind Ådal systemet.
Søby Brunkulsleje

Brunkulsbrydning og industrimiljø.

Barakbyer og brunkulsmuseum.

Tekstilindustrimiljøet i Herning, Birk og Hammerum Nationalt tekstil-industriminde. Ud over flere arkitekttegnede fabriksbygninger omfatter området også anlæg i Birk med bl.a. kunstmuseet Heart, Elia, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museum og De Geometriske Haver mv.
Tekstilindustrimiljø i Vestergade Herning Klædefabrik, byens ældste industrivirksomhed, med tilhørende direktør-bygninger.
Ørnhøj-banen

Ørnhøj-banens tracé som nogle steder benyttes som vej eller cykelsti, samt gl. stationsbygninger. Bl.a. den prisbelønnede stationsbygning i Sørvad.

Jernbanebroer og stationsbygninger på strækningen.

Ørre/Nybro området

Elementer og spor i området fortæller om beboerne og samfundet før og under opdyrkning af heden.

Fællesskabet (by, kirke, missionshus, forsamlingshus, skole, fattighuse) og Nybro Mølle.

Færdsels spor (overfartssted, bro, vejspor).

Redegørelse

I det tidligere Ringkjøbing Amt er der for at sikre kirkens omgivelser yderligere indgået frivillige aftaler mellem amtet, kommunerne og menighedsrådene om, at sager om byggeri i aftaleområderne skal sendes til høring ved kirkelige myndigheder. Aftaleområderne er opdelt i tre klasser:

  • Aftaleområde I: Det tilstræbes at undgå udvendige ændringer af bygninger, ændring af beplantning og opstilling af master, skure og lignende.
  • Aftaleområde II: det tilstræbes at undgå bebyggelse, der overstiger en højde på 8,5 meter.
  • Aftaleområde III: Det tilstræbes at undgå bebyggelse, der overstiger en bygningshøjde på 12,5 meter.